Cecilia Herold Hansen, bk3 2013-2014: Skulptur

Teoretisk bearbejdning af min skulptur – Karate

Beskrivelse af skulpturen:

Karate betyder tom hånd og er kamp uden våben.

Skulpturen er helt sort og opbygget med ostevoks på et skelet af ståltråd. Ståltråden grov-formedes, så den mindede lidt om den færdige skulptur, jeg ønskede at opbygge.

Ståltrådsskelettet blev sat fast på en træklods i fyrretræ for at stabilisere den, mens jeg modelerede ostevoksen på skelettet.

For at kunne sætte ostevoksen fast på ståltrådsskelettet skulle voksen skæres i tynde strimler og opvarmes ved at gnide det mellem fingrene, til det blev blødt og kunne formes og sættes på skulpturen frem mod det færdige produkt. Det er på den måde virkelig mange små stykker ostevoks, der formes og arbejdes sammen til den færdige skulptur.

Selve skulpturen er sort og forestiller en person, der dyrker karate, som er en kampsport uden våben.

Skulpturen har gi på, som er en japansk dragt, der benyttes til denne sport. Overdelen går ned øverst på lårene, og omkring livet er der et bælte, der er bundet på maven og hænger løst ned foran til øverst på lårene.

Fødderne og benene på skulpturen er vinklet 45 grader i forhold til hinanden, og bagen er trukket lidt ned og knæene bøjet, så det er en dyb stilling, og det ene ben stukket lidt mere frem end det andet for at opnå god balance.

Overkroppen er drejet, så den er vinklet lige mellem benene.

Armene følger hvert sit ben. Den arm, der er over det lidt fremstrakte ben, er også strakt ud over benet, men en lillesmule bøjet og med åben hånd som et forsvar mod angreb. Den anden arm er trukket tilbage til hoften og er knyttet parat til slag. Hovedet er vendt i retning mod det fremstrakte ben og arm.

Skulpturen forestiller altså en person, der er nede i en dyb stilling og som lige, med åben hånd, har pareret et angreb og spænder i kroppen ved at trække den anden hånd tilbage til hoften og samtidig er parat til at slå med denne knyttede hånd.

Skulpturen står på omtalte fyrretræsklods, der efterfølgende er malet sort med akrylmaling, så den nuancemæssigt passer til figuren.

Formanalyse:

1: Størrelse

Når man ser på skulpturens størrelse på et billede, så kan det godt snyde lidt. Sætter man skulpturen ved siden af et bonzai træ, så virker den større end den er i virkeligheden. Sætter man den op af en hvid væg og på en egetræsbordplade, kan det komme til at virke som om det er en skulptur, der står på gulvet op af en væg, hvilket igen gør den større end den er i virkeligheden.

Men i virkeligheden er det en lille skulptur, der hvis man sætter den på gulvet og ser ned på den ikke vil syne af meget. Hvis man derimod sætter den op på noget og bevæger sig tæt rundt om den, kommer dens mange små detaljer frem, og man kan se både omtalt gi, bælte, hænder, fødder og ansigt mv.. Ser man på skulpturen nedefra, kommer den umiddelbart til at virke mere farlig.

Jeg har prøvet at sætte lys på skulpturen for at se dens silhuet på en væg, og så kommer den til at fylde rummet på en helt anden måde, end den ellers lille skulptur gør i et stort rum.

2: Form

Figurens form er præget af lette konvekse og organiske former, der er medhjælpende til at få den til at fremstå let og hjælper til med at få det til at ligne et menneske. Skulpturen indtager ikke i sig selv rummet, hvis der er meget andet til stede, da den er lille. Men den har en dragende form, hvis den placeres i et lyst rum på et lyst underlag, hvilket skyldes kontrasterne, der er i sort og hvid, men også det lidt mystiske i figurens kropsholdning.

3: Akse/linjer

Skulpturen er dynamisk, da den er præget af diagonaler, gennem benene. Det at skulpturens fødder/ben går ud over soklen skaber også et dynamisk udtryk, man kan se, at den er på vej og skal ses fra alle vinkler for at få dens helhed med. Man kan naturligvis også argumentere for, at skulpturen er statisk, da kroppen danner en vertikal linje, og den står stille, men skulpturen er i sin helhed mest dynamisk. Hvorvidt den er stående op eller nedad stræbende er svær at sige, da en karate kæmper, der står i denne position kan bevæge sig i alle retninger afhængig af beskuerens fantasi, så det må være op til hver enkelt at bedømme. Men den er helt sikker i balance og parat til bevægelse.

4: Sokkel

Skulpturen er placeret på en sort sokkel, som har en størrelse, der passer til skulpturen, selvom skulpturens fødder/ben går ud over soklen. Men i modsætning til skulpturen, så er soklen uorganisk, altså kantet og lidt tung i forhold til skulpturen. Til gengæld er det lykkedes at finde en farve, der matcher skulpturen, hvorved det kommer til at virke mere som en helhed.

5: Materiale

Materiale valget har været som ovenfor anført et skelet i ståltråd, hvilket giver et stabilt udgangspunkt til at modellerer ostevoksen på. Ostevoks er hård i sig selv og er oprindelig den voks, der bruges uden på oste, den tørrer meget langsomt og er derfor lidt skrøbelig overfor varme. Når man skræller fine flager af og bearbejde dem med fingrene, bliver voksen blød og let at modellere med. Overfladen bliver glat og blank jo mere man arbejder med den. Derfor har jeg både brugt fingre og kniv til at bearbejde med. Det er et forholdsvis tungt materiale, men i de små mængder det benyttes her har det ikke nogen væsentlig betydning for om skelettet kan bære det.

6: Placering

Mange har lagt mærke til skulpturen, da den ligner et menneske, men hvad laver mennesket med den lidt besynderlige kropsstilling, har ind i mellem været spørgsmålet, så jeg konstaterer, at der bliver lagt mærke til den. Som nævnt ovenfor har det forskellig værdi for opfattelsen af skulpturen om den er placeret på gulvet, i øjenhøjde eller alene på et lyst underlang. Den skal op så den ses og gerne med en lys baggrund, så den træder frem.

Betydningsanalyse:

7. Tolkning/perspektivering

Når jeg har valgt at lave en skulptur, der viser en karateudøver i denne position, er det med henblik på at give iagttageren mulighed for fri fortolkning, da skulpturen kan bevæge sig i alle retninger fra denne stilling.

For mig er det også noget med koncentration frem mod opnåelse af indvendig og udvendig balance. Altså en orientalsk forståelse af tilværelsen med koncentration, historisk forsvar af frihed, selvkontrol og respekt for omgivelserne.

Skulptur: arbejdsprocess

Stålskelet.