søndag den 23. marts 2014

Holstebro kunstmuseeum


Jesper Christiansens udstilling på Holstebro kunstmuseeum gjorde et stort indtryk på mig, da han har valgt en noget anden måde at udtrykke forskellige ting gennem malerierne på end de fleste. 
Hans kunst er på en måde banebrydende, han laver med vilje fejl i perspektivet, undgår at male skitser over, maler over noget tidligere malet, har små huske noter stående rundt på billederne og maler mange af de samme elementer ind i forskellige billeder. 
Han giver med alle disse "fodfejl" beskurene flere muligheder for frifortolkning, men det giver også beskuren lyst til at bliver stående ved malerierne, da der hele tiden vil dukke nye elementer op i billedet. 

Analyse
Der er fra kunstnerens side sat opmærksomheds tiltrækkende genstande ind over hele billedfalden. 
Maleriet har kun få horisontale og vertikale linjer, fx sengens ben og billedrammerne. Til gengæld er der mange diagonaler og elliptiske former, fx puder, sengelinned, den åbne dør og havbugten og aftegninger af døre på vægen. Også gulvet består udelukkende af diagonaler og skævt trukket firkanter. 
Maleriet er altså dynamisk med enkelte statiske elementer. 

For at skabe rum i maleriet er der både brugt overlapning, optiske gradienter, lineære gradienter og lys/skygge effekter. 
Overlapning ses ved puderne i sengen, men også på vægen hvor der er malet over en baggrund, dette skaber en fornemmelse af, at der er en tre til fire rum bagved billedfladen. 
Hvis der ses ud af altandøren, kan det godt ses, at der ligger en by på den anden side af bugten, men kigger man nærmere på husene er de meget utydelige, hvorimod værelset i forgrunden er meget detaljeret (optiske gradienter). 
Der er også brugt lineære gradienter, men disse har ikke alle det samme forsvindingspunkt, så det skaber en forvirring i perspektivet. 
Skyggevirkning er bruget mange steder bl.a. i sengen. 

Grundfarverne i dette maleri er primær farven blå, sekundær farven grøn og den akromatiske farve sort. 
Andre farver som primær farverne gul og rød, er også brugt i maleriet. 
Der er ikke nogle komplementær farver ud over grøn og rød, hvor rød ikke er så tydelig, så de fremhæver ikke hinanden så meget. Der er dog lavet et lille tvist, ved siden af den gule dørkarm, hvor kunstneren med kridt har skrevet ordet violet, som bekendt er guls komplementære farve. Dette eksempel illustrer godt, hvordan der heltiden leges med beskurens tanker, når der ses nærmere på maleriet.
Farverne på maleriet bærer meget præg af, at lærredet er sort. Det sorte lærred bevirker at farverne får en mørkere valør end de ville have fået på et hvidt lærred. Det kan også siges, at det sorte lærred giver en virkning af clairobscur, da det skaber meget store forskelle på lys og skygge i billedet. 

Malingen er påført med laserings teknikken, hvor malingen påføres lag på lag, dette bevirker også, at de tidligere malede flader kan ses gennem de yderste lag maling. 
Som det vides er dette en af Jesper Christiansens foretrukne malerteknikker, da dette giver en rigere mulighed for fri fortolkning. 





Skulptur - kroppen i kunsten

Teoretisk bearbejdning af min skulptur – Karate
Beskrivelse af skulpturen:
Karate betyder tom hånd og er kamp uden våben.

Skulpturen er helt sort og opbygget med ostevoks på et skelet af ståltråd. Ståltråden grov-formedes, så den mindede lidt om den færdige skulptur, jeg ønskede at opbygge.
Ståltrådsskelettet blev sat fast på en træklods i fyrretræ for at stabilisere den, mens jeg modelerede ostevoksen på skelettet.
For at kunne sætte ostevoksen fast på ståltrådsskelettet skulle voksen skæres i tynde strimler og opvarmes ved at gnide det mellem fingrene, til det blev blødt og kunne formes og sættes på skulpturen frem mod det færdige produkt. Det er på den måde virkelig mange små stykker ostevoks, der formes og arbejdes sammen til den færdige skulptur.
Selve skulpturen er sort og forestiller en person, der dyrker karate, som er en kampsport uden våben.
Skulpturen har gi på, som er en japansk dragt, der benyttes til denne sport. Overdelen går ned øverst på lårene, og omkring livet er der et bælte, der er bundet på maven og hænger løst ned foran til øverst på lårene.
Fødderne og benene på skulpturen er vinklet 45 grader i forhold til hinanden, og bagen er trukket lidt ned og knæene bøjet, så det er en dyb stilling, og det ene ben stukket lidt mere frem end det andet for at opnå god balance.
Overkroppen er drejet, så den er vinklet lige mellem benene.
Armene følger hvert sit ben. Den arm, der er over det lidt fremstrakte ben, er også strakt ud over benet, men en lillesmule bøjet og med åben hånd som et forsvar mod angreb. Den anden arm er trukket tilbage til hoften og er knyttet parat til slag. Hovedet er vendt i retning mod det fremstrakte ben og arm.
Skulpturen forestiller altså en person, der er nede i en dyb stilling og som lige, med åben hånd, har pareret et angreb og spænder i kroppen ved at trække den anden hånd tilbage til hoften og samtidig er parat til at slå med denne knyttede hånd.
Skulpturen står på omtalte fyrretræsklods, der efterfølgende er malet sort med akrylmaling, så den nuancemæssigt passer til figuren.


Formanalyse:
1: Størrelse
Når man ser på skulpturens størrelse på et billede, så kan det godt snyde lidt. Sætter man skulpturen ved siden af et bonzai træ, så virker den større end den er i virkeligheden. Sætter man den op af en hvid væg og på en egetræsbordplade, kan det komme til at virke som om det er en skulptur, der står på gulvet op af en væg, hvilket igen gør den større end den er i virkeligheden.
Men i virkeligheden er det en lille skulptur, der hvis man sætter den på gulvet og ser ned på den ikke vil syne af meget. Hvis man derimod sætter den op på noget og bevæger sig tæt rundt om den, kommer dens mange små detaljer frem, og man kan se både omtalt gi, bælte, hænder, fødder og ansigt mv.. Ser man på skulpturen nedefra, kommer den umiddelbart til at virke mere farlig.
Jeg har prøvet at sætte lys på skulpturen for at se dens silhuet på en væg, og så kommer den til at fylde rummet på en helt anden måde, end den ellers lille skulptur gør i et stort rum.

2: Form
Figurens form er præget af lette konvekse og organiske former, der er medhjælpende til at få den til at fremstå let og hjælper til med at få det til at ligne et menneske. Skulpturen indtager ikke i sig selv rummet, hvis der er meget andet til stede, da den er lille. Men den har en dragende form, hvis den placeres  i et lyst rum på et lyst underlag, hvilket skyldes kontrasterne, der er i sort og hvid, men også det lidt mystiske i figurens kropsholdning.

3: Akse/linjer
Skulpturen er dynamisk, da den er præget af diagonaler, gennem benene. Det at skulpturens fødder/ben går ud over soklen skaber også et dynamisk udtryk, man kan se, at den er på vej og skal ses fra alle vinkler for at få dens helhed med. Man kan naturligvis også argumentere for, at skulpturen er statisk, da kroppen danner en vertikal linje, og den står stille, men skulpturen er i sin helhed mest dynamisk. Hvorvidt den er stående op eller nedad stræbende er svær at sige, da en karate kæmper, der står i denne position kan bevæge sig i alle retninger afhængig af beskuerens fantasi, så det må være op til hver enkelt at bedømme. Men den er helt sikker i balance og parat til bevægelse.

4: Sokkel
Skulpturen er placeret på en sort sokkel, som har en størrelse, der passer til skulpturen, selvom skulpturens fødder/ben går ud over soklen. Men i modsætning til skulpturen, så er soklen uorganisk, altså kantet og lidt tung i forhold til skulpturen. Til gengæld er det lykkedes at finde en farve, der matcher skulpturen, hvorved det kommer til at virke mere som en helhed.

5: Materiale
Materiale valget har været som ovenfor anført et skelet i ståltråd, hvilket giver et stabilt udgangspunkt til at modellerer ostevoksen på. Ostevoks er hård i sig selv og er oprindelig den voks, der bruges uden på oste, den tørrer meget langsomt og er derfor lidt skrøbelig overfor varme. Når man skræller fine flager af og bearbejde dem med fingrene, bliver voksen blød og let at modellere med. Overfladen bliver glat og blank jo mere man arbejder med den. Derfor har jeg både brugt fingre og kniv til at bearbejde med. Det er et forholdsvis tungt materiale, men i de små mængder det benyttes her har det ikke nogen væsentlig betydning for om skelettet kan bære det.

6: Placering
Mange har lagt mærke til skulpturen, da den ligner et menneske, men hvad laver mennesket med den lidt besynderlige kropsstilling, har ind i mellem været spørgsmålet, så jeg konstaterer, at der bliver lagt mærke til den. Som nævnt ovenfor har det forskellig værdi for opfattelsen af skulpturen om den er placeret på gulvet, i øjenhøjde eller alene på et lyst underlang. Den skal op så den ses og gerne med en lys baggrund, så den træder frem.

Betydningsanalyse:
7. Tolkning/perspektivering
Når jeg har valgt at lave en skulptur, der viser en karateudøver i denne position, er det med henblik på at give iagttageren mulighed for fri fortolkning, da skulpturen kan bevæge sig i alle retninger fra denne stilling.
For mig er det også noget med koncentration frem mod opnåelse af indvendig og udvendig balance. Altså en orientalsk forståelse af tilværelsen med koncentration, historisk forsvar af frihed, selvkontrol og respekt for omgivelserne.


Skulptur: arbejdsprocess 


Stålskelet. 





















 Grund figur af voks




















 Færdig skulptur, med gi modeleret ind i skulpturen.







































Detaljer oppe fra.



















Detaljer nede fra.




















Detaljer fra siden.



Skelnen mellem tre kunsthistoriske perioder

Kubismen


















Pablo Picasso: Natura Mortra

Perspektivet er forsvundet, der kan anes perspektiv pga. overlapning af de forskellige objekter, men der er ingen skelnen mellem for-,mellem- og baggrund

Gengivelse: Tanken.




Barokken


















Slotsparken i Versailles (maler ikke opgivet).

Lineærtperspektiv, tingene bliver mindre og mindre jo længere det kommer væk.

Gengivelse: Øjet 



Impressionismen




















Claude Monet: Soleil Levant, 1872.

Perspektivet skabes af lys og skygge virkninger, men alligevel flyder de forskellige stadier i billedet sammen, fordi vi ved, solen står højt på himlen og den spejler sig i vandet, og dette er med til at skabe følelse af rum.

Gengivelse: Øjet, følelsen og tanken 



Impressionisme til kubisme


Impressionismen
Startede i Frankrig (1870-1890 ca.).
Kunstnere - Claude Monet, Camille Pissarro, Pierre Renoir, Alfred Sisley. 
Motiver: Landskaber, gader, cafeer. 


Impressionisterne malede med maling på tube, hvilket gjorde det muligt for dem hurtigt at komme fra et motiv til et andet, da de altid stod overfor det motiv de malede. 
I og med at de var ved motivet, skulle det gøres hurtigt færdigt, altså udtrykte malerierne øjeblikket, og indbefattede også gerne stemingen i motivet. 
Mange impressionister gentog de samme motiver igen og igen for at få forskellige udtryk ind i billedet alt efter, hvilket tidspunkt på dagen det var, dette var specielt Claude Monet stor tilhænger af.  

Malertekniske forhold: 
  • Ingen konturlinjer - former opstår pga. farvernes kontraster. 
  • Ingen sorte skygger (skyggerne var lilla og grønne).
  • Hurtige penselstrøg --> liv og sitrende bevægelse. 



Kubisme 
Kunstnere - Paul Cézannes, Pablo Picasso, Georges Braque, Jean Metzinger, Juan Gris, Albert Gleizes, Fernand Léger.
Motiver: Opstillinger med bl.a. krus, flasker, glas, bøger, musikinstrumenter og frugter. 
Paul Cézannes malede ofte opstillinger med frugter eller landskaber. 


Analytisk kubisme
Syntetisk kubisme (fra 1912)

Maleren opstiller og analyser et billede før han maler det i kubistisk stil.

Jordfarver.

Komposition: Flerperspektivisk gengivelse – abstrakt.
Opgiver linearperspektivet.



Udvikling af collage: Avisudklip, tapet, voksdug, reb.
Mere klare farver à blå.

Splittede tingene ad à satte dem sammen på en ny måde.

Visualisering: 
Sansetegning på baggrund af inspiration fra impressionistisk musik (Clair de Lune af Debussy) 
Associationer mellem billede og musik. 
Flydende, behageligt og roligt. 
Alt er i et (flyder sammen), intet kan ødelægge øjeblikket. 
Dette passer godt på den impressionistiske malerstil, det var svært at skældne farver fra hinanden, alt er i harmoni. 







Visualisering:
Kubistisk collage, af glas. 
Collagen er en del af den syntetiske kubisme.
I denne collage er det forsøgt at gengive et glas, ved brug af forskellige materialer (avis, kort, tapet, sække, poser og papir).
Collagen gør, at man er nødt til at bruge sin fantasi, det kan godt ses, at det skal ligne noget, men det kræver fantasi at se hvad. 












3 kubistiske billeder skriv notater til højre: Komposition, farve, teknik, lys, rum.

                         


Analytisk (farver, splittelse af elementer).

Komposition: Ovalt (virker dynamisk), mange firkanter, både vertikale/horisontale/diagonale linjer. Diagonaler danner en trekant (statisk).
Farver: Gråbrune farver.
Teknik: Tydelige penselstrøg.
Lys: Lys og skygger giver billedet en tredimensionel fornemmelse.


George Braque: ”Kvinde med mandolin”, 1910.
Olie på lærred, 92X93 cm.

  
Syntetisk (collage).
Komposition: Oval (dynamisk), både vertikale/horisontale/diagonale linjer.
Rum: overlapning (ikke meget), elementerne flyder sammen.
Lys: Egen- og slagskygger giver tredimensionel fornemmelse. 
Ro: Ligevægt i forhold til maling/voksdug.
Farver: Jordfarver.



Picasso: ”Stilleben med stol”, 1912.
Olie på lærred, voksdug og reb, 27 x 35 cm.

Syntetisk (collage + blå farve).
Komposition: Statisk, hovedsagligt vertikale linjer

Farve: Forgrunden passer på kubismen, men baggrunden er blå.
Teknik: Klippe-klistre.
Rum: Overlapning giver en fornemmelse af, at nogle ting er længere fremme end andre, men der er ikke meget rum.




Picasso: ”Guitar”, 1913.
Collage: Avis, tapet, papir, blæk, kridt, kul og blyant på farvet papir, 66,4 x 49,6 cm.