Teoretisk
bearbejdning af min skulptur – Karate
Beskrivelse af
skulpturen:
Karate betyder tom hånd og er kamp uden våben.
Skulpturen er helt sort og
opbygget med ostevoks på et skelet af ståltråd. Ståltråden grov-formedes, så den
mindede lidt om den færdige skulptur, jeg ønskede at opbygge.
Ståltrådsskelettet blev sat fast
på en træklods i fyrretræ for at stabilisere den, mens jeg modelerede
ostevoksen på skelettet.
For at kunne sætte ostevoksen
fast på ståltrådsskelettet skulle voksen skæres i tynde strimler og opvarmes
ved at gnide det mellem fingrene, til det blev blødt og kunne formes og sættes
på skulpturen frem mod det færdige produkt. Det er på den måde virkelig mange
små stykker ostevoks, der formes og arbejdes sammen til den færdige skulptur.
Selve skulpturen er sort og
forestiller en person, der dyrker karate, som er en kampsport uden våben.
Skulpturen har gi på, som er en
japansk dragt, der benyttes til denne sport. Overdelen går ned øverst på
lårene, og omkring livet er der et bælte, der er bundet på maven og hænger løst
ned foran til øverst på lårene.
Fødderne og benene på skulpturen
er vinklet 45 grader i forhold til hinanden, og bagen er trukket lidt ned og
knæene bøjet, så det er en dyb stilling, og det ene ben stukket lidt mere frem
end det andet for at opnå god balance.
Overkroppen er drejet, så den er vinklet
lige mellem benene.
Armene følger hvert sit ben. Den
arm, der er over det lidt fremstrakte ben, er også strakt ud over benet, men en
lillesmule bøjet og med åben hånd som et forsvar mod angreb. Den anden arm er
trukket tilbage til hoften og er knyttet parat til slag. Hovedet er vendt i
retning mod det fremstrakte ben og arm.
Skulpturen forestiller altså en
person, der er nede i en dyb stilling og som lige, med åben hånd, har pareret
et angreb og spænder i kroppen ved at trække den anden hånd tilbage til hoften
og samtidig er parat til at slå med denne knyttede hånd.
Skulpturen står på omtalte
fyrretræsklods, der efterfølgende er malet sort med akrylmaling, så den
nuancemæssigt passer til figuren.
Formanalyse:
1: Størrelse
Når man ser på skulpturens
størrelse på et billede, så kan det godt snyde lidt. Sætter man skulpturen ved
siden af et bonzai træ, så virker den større end den er i virkeligheden. Sætter
man den op af en hvid væg og på en egetræsbordplade, kan det komme til at virke
som om det er en skulptur, der står på gulvet op af en væg, hvilket igen gør
den større end den er i virkeligheden.
Men i virkeligheden er det en
lille skulptur, der hvis man sætter den på gulvet og ser ned på den ikke vil syne af meget. Hvis man derimod sætter den op på noget og bevæger sig tæt rundt
om den, kommer dens mange små detaljer frem, og man kan se både omtalt gi, bælte,
hænder, fødder og ansigt mv.. Ser man på skulpturen nedefra, kommer den umiddelbart
til at virke mere farlig.
Jeg har prøvet at sætte lys på
skulpturen for at se dens silhuet på en væg, og så kommer den til at fylde
rummet på en helt anden måde, end den ellers lille skulptur gør i et stort rum.
2: Form
Figurens form er præget af lette
konvekse og organiske former, der er medhjælpende til at få den til at fremstå
let og hjælper til med at få det til at ligne et menneske. Skulpturen indtager
ikke i sig selv rummet, hvis der er meget andet til stede, da den er lille. Men
den har en dragende form, hvis den placeres
i et lyst rum på et lyst underlag, hvilket skyldes kontrasterne, der er i
sort og hvid, men også det lidt mystiske i figurens kropsholdning.
3: Akse/linjer
Skulpturen er dynamisk, da den er
præget af diagonaler, gennem benene. Det at skulpturens fødder/ben går ud over
soklen skaber også et dynamisk udtryk, man kan se, at den er på vej og skal ses
fra alle vinkler for at få dens helhed med. Man kan naturligvis også
argumentere for, at skulpturen er statisk, da kroppen danner en vertikal linje,
og den står stille, men skulpturen er i sin helhed mest dynamisk. Hvorvidt den er
stående op eller nedad stræbende er svær at sige, da en karate kæmper, der står
i denne position kan bevæge sig i alle retninger afhængig af beskuerens
fantasi, så det må være op til hver enkelt at bedømme. Men den er helt sikker i
balance og parat til bevægelse.
4: Sokkel
Skulpturen er placeret på en sort
sokkel, som har en størrelse, der passer til skulpturen, selvom skulpturens
fødder/ben går ud over soklen. Men i modsætning til skulpturen, så er soklen
uorganisk, altså kantet og lidt tung i forhold til skulpturen. Til gengæld er
det lykkedes at finde en farve, der matcher skulpturen, hvorved det kommer til
at virke mere som en helhed.
5: Materiale
Materiale valget
har været som ovenfor anført et skelet i ståltråd, hvilket giver et stabilt
udgangspunkt til at modellerer ostevoksen på. Ostevoks er hård i sig selv og
er oprindelig den voks, der bruges uden på oste, den tørrer meget langsomt og
er derfor lidt skrøbelig overfor varme. Når man skræller fine flager af og
bearbejde dem med fingrene, bliver voksen blød og let at modellere med. Overfladen
bliver glat og blank jo mere man arbejder med den. Derfor har jeg både brugt fingre
og kniv til at bearbejde med. Det er et forholdsvis tungt materiale, men i de
små mængder det benyttes her har det ikke nogen væsentlig betydning for om
skelettet kan bære det.
6: Placering
Mange har lagt mærke til
skulpturen, da den ligner et menneske, men hvad laver mennesket med den lidt
besynderlige kropsstilling, har ind i mellem været spørgsmålet, så jeg
konstaterer, at der bliver lagt mærke til den. Som nævnt ovenfor har det
forskellig værdi for opfattelsen af skulpturen om den er placeret på gulvet, i
øjenhøjde eller alene på et lyst underlang. Den skal op så den ses og gerne
med en lys baggrund, så den træder frem.
Betydningsanalyse:
7. Tolkning/perspektivering
Når jeg har
valgt at lave en skulptur, der viser en karateudøver i denne position, er det
med henblik på at give iagttageren mulighed for fri fortolkning, da skulpturen
kan bevæge sig i alle retninger fra denne stilling.
For mig er det
også noget med koncentration frem mod opnåelse af indvendig og udvendig
balance. Altså en orientalsk forståelse af tilværelsen med koncentration,
historisk forsvar af frihed, selvkontrol og respekt for omgivelserne.
Skulptur: arbejdsprocess
Stålskelet.
Grund figur af voks
Færdig skulptur, med gi modeleret ind i skulpturen.
Detaljer oppe fra.
Detaljer nede fra.
Detaljer fra siden.
