søndag den 23. marts 2014

Rænessance og barok

Middelalderen: ca. 500 - 1400
  • Ikke et matematisk perspektiv 
  • Flade betonede billeder, lidt egenskygge, men ikke et dybt
  • Omvendt perspektiv (orthoginalerne forsvinder i mange forsvindings punkter)
Renæssancne: 1400 og 1500- tallet 
Kunstnere: Michelangelo, Masaccio, Leonardo da Vinci 
  • Udsprang i det nordlige italien, hvor selvstændinge byer som Firenze startede 
  • Blomstrene økonomi, kirkens magt svækkes lidt 
  • Kunstnere blev mere individuelle og kunne gennem kunsten udtrykke samfundet,  perspektivets love og neutralisme 
  • Farvernes sammenhæng med lys og skygge kom frem her  
  • Man opfinder det matematiske perspektiv 
  • Mere realistisk billedrum/tredemensionalitet i objekterne 
  • Bevarer virkeligheden og forsøg at gengive den realistisk
  • Kunstneren bliver kendt ved navn 
  • Frisættelse af antikkens idealer  
  • Martin Luther kritiserer den katolske krike - afladsbreve slipper fra skærsilden - opførelse af Peterskirken 

Barokken 1600-tallet (meningsløs) 
kunstnere: 
Rambrant(fra Holland,arbejdede med samme virkemidler, 
Berninni(arkitekt i Rom), 
Caravaggio (banebrydende kunstner, storkontrast mellem lys og skygge (clairobscure) og dramatik, meget temperamentsfuld, døde som 38-årig, mennesker var mere realistiske)
  •  Begyndte i Italien (Rom) 
  •  Præget af bevægelse og dramatik 
  •  Store lys kontraster 
  •  Helhedsvirkningen er urolig 
  •  En folkelig kunst 
  •  Sansning og følelser fik plads
  • Samfundet var præget af uro og store religiøse kriser 
  • Sydeuropa var katolikker 
  • Modrefomationen: Overdaglelse ved dramatiske virkemidler og store følelser 

Formal analyse (begreber)
Heinrich Wölfflins kunsthistoriske grundprincipper


Renæssance   
Barok
1.
Lineær
Malerisk


Figurer og former er tydeligt afgrænsede.











Figurer er ikke jævnt belyst - lyset slører noget og oplyser noget andet.  
Konturerne forsvinder i skyggerne. Penselstrøgene er ikke nært så optegnede.
Stærk belysning fra en side
Hurtige penselstrøg forbinder billedets forskellige dele. 
2.
Flade
Dybde


Billedet er opbygget af forskellige planer, som er parallelle med billedfladen.











Kompositionen domineres af figurer, som er sat i vinkel i forhold til billedfalden.
Diagonalt opbygget rum.
Ikke dybte i rummet  pga. den mørke baggrund. 
3.
Lukket form
Åben form


Figurer er i rolig ligevægt.
Komposition på vandrette og lodrette linjer -
det skaber balance og stabilitet.










Udtryk for stabilitet og balance og har tendens til symmetri (ikke helt gennemført).
Dynamisk komposition. 
4.
Mangfoldighed
Enhed


Adskilte komponenter.
Hver figur har sin egen farve.
Mange enkelt elementer.
Lokalfarve.









Enhed pga. retnings bestemt belysning.
Farver smelter sammen pga. skyggerne og lyset.
En stor enhed i billedet – det er ikke nemt at skelne enkeltdele.

Formal analyse 
                        



                                         
.






Masaccio: Peters Korsfæstelse (1426)
Stilart:
Wölfflins
Analysebegrebs-par
Caravaggio Peters Korsfæstelse (1601)
Stilart:
Lys:
Naturligt lys.

Lineær.


Malerisk.
Lys:
Eksterne lyskilde.
Rum:
Rum skabes af skygger og overlapning.

Flade.


Dybde.
Rum:
Dannes af lys og skygge.
Komposition:
Statisk.


Lukket form.


Åben form.
Komposition:
Dynamisk.
Farve:
Tydeligt opdelt.  

Mangfoldighed.


Enhed.
Farve:
Blandet sammen, så der skabes enheder.
                                                                                                  
Rafael: Korsfæstelsen (1502-03)
Stilart:
Wölfflins
Analysebegrebs-par
Rubens: Korsfæstelsen (1620-21)
Stilart:
Lys:
Jævn belysning.

Lineær.


Malerisk.
Lys:
Ekstern lys kilde. Naturligt lys.
Rum:
Menneskene er sat i samme linje.

Flade.

Dybde.
Rum:
Dannes af lys og skygge
Komposition:
Statisk/symmetrisk.

Lukket form.



Åbenform.
Komposition:
Dynamisk.
Farve:
Klar afgrænsning mellem farverne. Flere enheder. (mangfoldighed).

Mangfoldighed.


Enhed.
Farve:
Farverne smelter sammen og danner en enhed.

Visualisering: 
Clairobscur-tegning. 
Tegn lys - Tegningen tegnes i mørke, kun med lyset fra et stearinlys. 
Tegningen er lavet med clairobscur, som var en meget brugt teknik i barokken. Der er meget forskel på lys og skygge og skyggerne er så kraftige, at de går i et med baggrunden.             (De forkert lagte streger skyldes, at tegningen blev tegnet i mørke kun med lyset fra et stearinlys.)
                                                        
Visualisering 
Tegn valgfri genstand, med fokus på egen og slag skygge. 
Keramik vase
Keramik flasken har kun en svag egenskygge ved halsåbningen. Slagskyggerne var også meget utydelige, da flasken kun var belyst af naturligt lys. 












Gammel medicin flaske (glas) 

På medicin flasken  er egenskyggerne meget tydelige, da den er lavet af glas. Også slagskyggerne er anderledes, da glasset reflekterer lyset anderledes end et ikke gennemsigtigt objekt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar